Baby Doc på bordet

To ting: 1) Sagaen om Baby Doc afsluttes; 2) Nye followers

Hjertelig velkommen til jer nye followers. Jeg ved, at nogle af jer er et stort spørgsmålstegn: Hvem er Baby Doc og hvad har han med græskar at gøre, hvad er det i det hele taget for noget?

Det begyndte således: Jeg fortalte to at mine kolleger og gode venner om et græskar, jeg havde i haven, og som jeg havde opkaldt efter den forhenværende diktator i Haiti, Jean-Claude Duvalier, kaldet Baby Doc. I sluttresserne var Baby Doc en overvægtig playboy, der levede det søde liv i USA, mens faderen Papa Doc (François Duvalier) herskede i Haiti. Efterhånden som græskarplanten i et af mine bede bredte sig og kvalte alt andet og et af flere græskar begyndte at tage form – stor, tung og rund – faldt navnet Baby Doc mig ind som passende til græskaret. Da jeg på grund af sygdom måtte ophøre med mit arbejde i sommers, foreslog to af mine gode venner og kolleger at oprette en blog og fx fortælle historien om Baby Doc der. Navnet på bloggen, Knudnjus, skylder jeg også den ene af disse to dejlige kolleger.

Nu tilbage til Baby Doc, som først skulle levere græskarkød til en græskarsuppe, så fungere som suppeterrin og endelig udskæres til græskarmand. Alt sammen til min fødselsdag, der blev fejret sammen med familien i går. Den første opgave klarede han fint, men da vi skulle til at bruge ham som terrin opdagede vi, at han havde slået en revne i bunden og at der var hul igennem, så terrinetapen måtte springes over. Men heldigvis har Baby Doc søskende og fætre og kusiner. Baby Doc gik så ind i tredje fase, han blev til børnebørnenes store fornøjelse udskåret til græskarmand og kunne fra sofabordet overvære, hvordan den dejligste græskarsuppe blev serveret fra hans kusines mave (se billedserie via: https://www.dropbox.com/sh/5axvltomm7gp6cf/AACjTKmjIvpLmMrlnX3zPKzGa?dl=0).

Til sidst er kun at sige, at det blev en pragtfuld fødselsdag, hvor hele familien var samlet og hyggede sig – om græskarsuppen og om store og små nyheder, især en stor, som jeg måske kan komme tilbage til ved en senere lejlighed.

Det er græskartid, hvis du køber et, så husk at se det efter i bunden, hvis du vil bruge det som suppeterrin. Aviserne er desuden fulde af gode råd og tips lige nu.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s