Gøngehøvdingen revisited

Da jeg var en dreng i sin bedste alder læste jeg ”Gøngehøvdingen” en gang om året. Af en eller anden grund altid sidst på efteråret, jeg kan ikke forklare hvorfor. Det kan ikke være på grund af Svend Poulsens udenomsægteskabelige eventyr med den smukke frk. Parsberg på Jungshoved Slot, så burde det foretrukne tidspunkt vel have været om foråret. Det var snarere de rå sammenstød med de svenske tropper, oberst Sparre, den tyske kaptajn Manheimer og andre i de sydsjællandske skove, der på en kold og vintervarslende efterårsdag igen, igen fik mig til at gribe ”Gøngehøvdingen” og slå mig ned i en lun krog i stuen.
I går havde jeg lejlighed til at gense Gøngeland, dvs. Præstø, og det sted Jungshoved Slot lå. I dag står slotskirken tilbage. Bag den er der en rund forhøjning i terrænet, Slotsbakken, hvor man tydeligt kan se rester af volde og voldgrave. Slottet var desuden på tre sider beskyttet af Noret, et lavvandet område, der bugter sig dybt ind i landet vest for Slotsbakken. Denne vekslen mellem vand og land gør morænelandskabet her til et af de smukkeste områder i Danmark. Et indtryk der forstærkedes af det pragtfulde vejr, som gårsdagens tur til Præstø og omegn var velsignet med. Se billederne på flg. link: https://www.dropbox.com/sh/dlbif274bpas8pj/AABG0hjV1zframCPndB9K3sMa?dl=0.
Faktisk var vi taget til Præstø med det dobbelte formål at besøge en god ven og se på fugletræk. Det skulle samtidig være min fødselsdagsgave. For to år siden oplevede vi her det største træk af grågæs nogensinde. Netværk efter netværk, formation efter formation af hundredvis af grågæs bevægede sig hen over himlen med kurs mod Præstø Fjord. Efter en halv time havde vi så ondt i nakken af at kigge opefter, at vi måtte nøjes med at nyde lyden af de pludrende gæs.
Denne gang var der ikke fugletræk i himlen over Præstø. Til gengæld kom der svaner strygende lavt hen over Noret med få minutters mellemrum med kurs mod Nordets inderste del. Inde på land og i Store Hestehave Skov løb der masser af fasaner rundt i flotte farver. De var så lidt menneskesky, at man skulle tro man befandt sig i et royalt jagtområde.
Fra området ved Jungshoved er der udsigt over Bøgestrømmen til Nyord – øen, der ligger ligesom hugget af Møns øvre arm, og fra Store Hestehave Skov er der udsigt over Fakse Bugt. Det var en fryd for øjet, og som om det ikke var nok, var der også fryd for ganen i skovbunden. Det blev til rigtigt mange af Stor Løgbruskhat, svampen med den grå hat og den sorte, tynde stok, der lugter (og smager) af hvidløg. Og en enkelt efternøler af en Karl Johan.
Hvad kan man forlange mere til sin fødselsdag?

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s