Intet nyt fra Øresundsfronten – eller hvad?

Så oprandt dagen, da svenskerne indførte skærpet grænsekontrol for at stoppe strømmen af migranter til Sverige. Det har været imødeset med spænding, hvordan især pendlertrafikken mellem København og Malmø ville blive afviklet, fordi de skærpede foranstaltninger betyder, at pendlerne skal bruge betydeligt mere tid på at komme fra Danmark til Sverige. Der er blevet advaret mod forsinkelser, men heldigvis ser alt foreløbigt ud til at være gået glat.

P1010763
Under den skarpe opgående sol skimtes tankskibet Halsted Bay, der er indregistreret i Singapore og på vej til København. Dette og de andre skibe på Sundet er ikke blevet generet af overdreven kontrol

Den skærpede patruljering på Øresund, som Sverige iværksatte for snart en måned siden, er indtil videre ikke blevet intensiveret yderligere. Kystbevogtningsfartøjet KBV 034 patruljerede i går især området nord for Ven op til Kullen, men har siden i går aftes ligget i Helsingborg. Her ligger også et par andre af Kystbevogtningens mere hurtigtgående små fartøjer, men også de ligger stille. Måske kan vi affærdige alt ståhejet som en storm i et glas vand, det ville være dejligt.

2016-01-03-KBV-034-bevægelser

Det svenske kystbevogtningsskib KBV 034’s patruljering i går

Alligevel fornemmer man, at tiderne ikke længere er, som de har været. Nu skal man belave sig på at have sit pas med hver gang man krydser grænsen, ikke bare til Tyskland, men også til Sverige. For mange af os, der bor på Sjælland, har det været mere naturligt at tage til Skåne og holde ødegårdsferie eller lidt længere nordpå i Sverige og stå på ski. I Helsingborg var kontrolposterne på havnen ganske vist tit bemandet, men jeg har aldrig oplevet at blive kontrolleret. Så let går det nok ikke frem over.

Vi kan håbe på, at der kun er tale om midlertidige foranstaltninger, men regne med det kan vi ikke.

 

 

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s