Nærområde har alle mareridtets og tragediens tændsatser i sig

Ordet ”nærområder” er i den grad blevet en trylleformular for politikerne, at ordet undertiden løber af med dem. Forleden skrev vores travle udenrigsminister i en kronik i Politiken: ”Vi skal sikre, at de illegale migranter bliver hjemme og bidrager til udvikling i deres nærområder”. Kristian Jensen beskriver i samme kronik et besøg i en flygtningelejr. I Kenya, altså.

I Syrien var der anslået 22,5 millioner indbyggere i 2012. Iflg. FN’s Højkommissær for flygtninge har skønsmæssigt 9 millioner syrere forladt deres hjem siden krigens udbrud i 2011. Ca. 3 millioner er flygtet til Syriens nabolande Tyrkiet, Libanon, Jordan og Irak. Omkring 6 millioner lever i Syrien som internt fordrevne. Af dem vil mange formentlig søge sikkerhed udenfor landet, når lejlighed byder sig.

Situationen ændrer sig efterhånden som russerne og Assads styrker bomber den ene by efter den anden. Nyeste korrespondentoplysninger taler om 2,5 millioner syriske flygtninge i Tyrkiet alene og snart 1,5 millioner i Libanon. Især Libanon vånder sig under byrden af de mange flygtninge. Landet er på kun 10.000 km2. Det er en fjerdel af Danmarks areal, og det har et indbyggertal på omkring 4 millioner. Dertil kommer 300-400.000 palæstinensiske flygtninge – en ”arv” fra tidligere tider i det evigt urolige Mellemøsten.

Libanon er ved at segne under byrden, forlyder det. Alt er blevet dyrere og mere besværligt med de mange flygtninge. Huslejerne er steget, det samme er priserne på mad. Skal man til lægen, på posthuset eller besøge en offentlig myndighed er der længere og længere ventetid. Ifølge den libanesiske regering er der kommet 2 millioner flygtninge til landet det seneste års tid.

Presset på Tyrkiet er også betydeligt. Vi taler om en flygtningemængde på størrelse med eller måske endog meget større end indbyggertallet i København, som skal forsynes med vand, mad og de mest basale sanitære faciliteter. Samtidig med flygtningesituationen skal tyrkerne håndtere et anspændt forhold til Rusland, der bomber lige på den anden side af grænsen.

Tyrkerne, der er under pres fra EU for ikke at sende ”sorteper” videre til velfærdets Vesteuropa, er tilsyneladende nu begyndt at bygge flygtningelejre inde i Syrien, altså på den syriske side af den tyrkisk-syriske grænse, i et område, der endnu kontrolleres af oprørere mod Assad. Det sker angiveligt for at tvinge Tyrkiets vestlige allierede til at etablere en no-fly-zone i Syrien, hvor oprørsstyrkerne mod Assad er trængt.

Hvis disse forlydender taler sandt, bruges flygtningene som gidsler i et kynisk spil, der har alle mareridtets og tragediens tændsatser i sig. Området kan når som helst blive kampzone.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s