Udsigten til Trump og mere populisme

 

trump-the-populist-hillary-the-globalist-ap-photos-640x480
Hillary Clinton har problemer med troværdigheden. Hun opfattes endvidere som en del af det politiske establishment og den politiske elite, som populisterne lægger for had. Donald Trump har problemer med fakta og meget andet, men disse problemer bider tilsyneladende ikke på hans vælgere.

Hillary Clinton er ikke en vinder, derfor bliver Donald Trump USA’s næste, 45. præsident.

Hvad bygger jeg det på? Det er kun kort tid siden Hillary havde et forspring i meningsmålingerne på 10-14 %. Det forspring er nu forholdsvis hurtigt skrumpet ind til ca. 3 % efter at Trump er begyndt at lytte til sine rådgivere og opføre sig mindre idiotisk. Fortsætter det sådan hedder USA’s næste, 45. præsident Donald Trump.

A vendor flies the confederate flag prior to a Republican U.S. presidential candidate Donald Trump rally in Pittsburgh
To populister med vind i sejlene, Donald Trump og Nigel Farage

Populisme – hvad er det?

Trump er ikke et isoleret fænomen. Han er en del af det, der har fået betegnelsen populisme og som bl.a. er et udtryk for en folkelig forankret protest mod globalisering, mod eliter, mod internationalt samarbejde og frihandel. I stedet for at omfavne globaliseringen og udnytte de muligheder den også byder for at afskaffe sult, øge velfærd og i sidste instans redde kloden, sætter populisterne hælene i, lukker sig inde bag mure og grænsehegn og går ind for en protektionistisk og migrationsfjendtlig politik, der grænser til racisme. De har ingen ideologi, følger ingen politisk doktrin, men lader sig i bedste fald lede af en eklektisk samling mærkesager.

Se mere om populisme på webstedet: https://da.wikipedia.org/wiki/Populisme#Populist_Party, hvor adjunkt ph.d. Mikkel Thorup fra Århus Universitet har givet en mere detaljeret karakteristik af populisme.

359e15b500000578-0-image-a-1_1467101007707
Efter præsidentvalget i USA bliver næste højdepunkt præsidentvalget i Frankrig

Populismens indflydelse

Det er lidt forskelligt, hvor stærkt populismen står i de forskellige lande. I Danmark er den repræsenteret ved Dansk Folkeparti (og måske snart et parti mere: Nye Borgerlige) samt dele af venstrefløjen. Den var stærk nok til at mobilisere et flertal af vælgerne til at forhindre afskaffelse af danske EU-forbehold i december sidste år, selv om et flertal i Folketinget var for, og selv om der var indlysende fordele ved at afskaffe dem, fx dansk fuldgyldigt medlemskab af Europol. Nu må vi i bedste fald nøjes med en parallel aftale.

I England er det Ukip, som spillede en afgørende rolle for Brexit. I Frankrig er det Front National, i Tyskland Alternative für Deutschland osv. osv. I alle lande er det betegnende, at populisterne i visse af deres mærkesager har større gennemslagskraft, end deres parlamentariske repræsentation er udtryk for.

Populisterne og EU

Alle europæiske populister er indædte modstandere af EU og vil, hvis de kan komme afsted med det, iværksætte folkeafstemninger om udtræden af EU. Donald Trump er også modstander af EU og har med slet skjult tilfredshed profeteret, at EU vil gå i opløsning. Som amerikansk præsident vil han prioritere England fremfor EU i kommende handelsaftaler – i modsætning til Obama, der advarede briterne mod en udtræden af EU og gjorde det klart, at USA ville forhandle aftaler med den største enhed først, altså EU.

donald-trump-a-populist-barack-obama-doesnt-think-so-unleashes-rant
Trumps modsætning, USAs nuværende præsident Obama

 

Populisternes momentum

Alt afhænger nu af, om populisterne her og hisset kan fastholde og udvikle det politiske momentum, de ubestrideligt har udviklet det seneste års tid, og som foreløbigt er resulteret i Brexit. De kaotiske tilstande i britisk politik efter Brexit har formentlig bremset dette momentum noget. En valgsejr til Trump i november kan imidlertid hurtigt ændre denne tingenes tilstand og give endnu mere vind i sejlene til for eksempel Front National i Frankrig. Her er der præsidentvalg i april-maj måned næste år.

angela-merkel-bolvaerk-mod-populismen-i-europa
Angela Merkel, en politiker med rygrad, og det er der brug for, for hun kan blive presset af populister fra alle sider

Det, der kan virke bremsende på populisternes fremmarch, er implementering af  EU’s Erklæring og Køreplan fra topmødet i Bratislava.

Én vinder

Skulle det lykkes Marine Le Pen at vinde præsidentvalget og en folkeafstemning om fransk udtræden af EU, som hun har annonceret hun vil iværksætte, hvis hun vinder valget, er der opstået en helt ny international situation. Her vil alle være tabere undtagen én statsleder – Vladimir Vladimirovitj Putin. Og det vil sikkert passe Trump udmærket. Han kan nemlig godt lide Putin og vice versa.

Knud-Aage Rahbek Lauridsen

Relaterede kommentarer, alle på Knudnjus: ”Farlige tider i vente” 1. august 2016; ”Om mus ville som elefant fjærte…”  23. september 2016.

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s