EU i Trumps optik

A vendor flies the confederate flag prior to a Republican U.S. presidential candidate Donald Trump rally in Pittsburgh
Donald Trump og hans britiske væbner Nigel Farage

juncker-og-donald-tusk
EU’s topledelse: Jean-Claude Juncker og Donald Tusk.

I EU er der forundring, forvirring, fornærmelse for ikke at sige forfærdelse over, at man intet har hørt fra Donald Trump, som EU-ledelsen inviterede til Bruxelles straks efter hans valgsejr for en uge siden. Samtidig ved man, at Trump for længst har inviteret Therese May til Washington og har talt i telefon med både den kinesiske leder, præsident Xi, og den russiske leder præsident Putin, sidstnævnte endog i meget lang tid. Samt en række andre statsledere. Men Bruxelles har Trump forbigået i larmende tavshed.

 

det-hvide-hus
Hvad bliver den kommende præsidents EU-politik?

 

Det, der i Bruxelles måske ligner en uforskammethed fra Trumps side, er bevidst politik. Trump er ikke Obama, som til briterne sagde at USA ville forhandle en frihandelsaftale færdig med den største enhed, altså EU, før man forhandlede aftaler med ’mindre enheder’, blandt dem Storbritannien. Trump vil gøre lige omvendt, først Storbritannien, senere (hvis overhovedet) EU.

Forklaringen herpå skal formentlig søges i Trumps grundlæggende syn på EU, som han lagde for dagen i et interview med NBC News tre måneder før valget. I et interview til Chuck Todd sagde han om EU, “the reason that it got together was like a consortium so that it could compete with the United States”. Altså, EU skulle være dannet som ”et konsortium” direkte med henblik på at kunne konkurrere med USA. EU blev dannet ”to beat the US at making money”.

I Trumps optik er EU en konkurrent til USA. Og hvad gør man ved konkurrenter? Dem konkurrerer man ud. I den forbindelse kan EU vente alt fra Trump – fra handelskrig til forsøg på at sætte europæerne lus i skindpelsen. Invitationen til Therese May og ignoreringen af EU’s invitation er netop et sådant forsøg.

I samme ombæring, hvor han fremsatte sin opfattelse af EU, lovpriste han Brexit og fik selve ”Mr. Brexit”, Nigel Farage, indrulleret i sin kampagne. Efter at Trump blev valgt til præsident var en af hans første udenrigspolitiske handlinger at invitere den britiske premierminister Therese May til Washington.

Imens står Jean-Claude Juncker tilbage i Bruxelles og drømmer om, hvordan han skal belære Trump om EU’s historie. Glem det, Jean-Claude Juncker, historie er ikke Donald Trumps stærke side. Få hellere Bratislava-mødets køreplan ført ud i livet og vis, at EU kan levere. Det kunne måske aftvinge respekt fra den anden side af dammen.

Knud-Aage Rahbek Lauridsen

 

Beslægtede kommentarer:

”Trumps mål er EU’s opløsning”  13.11.16

“Løbsk bulldozer bliver USA’s 45 præsident” 09.11.16

“Udsigten til Trump og mere populisme” 09.26.16

“Om mus ville som elefant fjærte…” 09.23.16

“Farlige tider i vente” 08.01.16

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s