Ud af trumpressionen (I)

Jeg kæmper for at komme ud af en passiv tilstand, som jeg bedst kan beskrive som trumpression, en form for depression eller sortsyn om man vil, som ramte mig da Donald Trump blev valgt til USA’s præsident. Tilstanden var forårsaget af noget, der føltes som et skred, og som gjorde hele tilværelsen usikker.   warwick_ri_prosser_christian_trump

Jeg forsøger at grave i sagen for at komme til større klarhed og dermed forhåbentlig ud af min trumpression. Illustrationerne til denne artikel er alle billeder af Trump-vælgere – ganske almindelige, sympatiske amerikanere.

Hvad er det for et skred? Hvad er det, der har frembragt den populistisk-nationalistiske strømning, der gennem demokratiske valg indtil videre har bragt Storbritannien ud af EU og den rabiate, rå og afstumpede Trump til magten i USA? 

Og truer med at bringe Marine Le Pen til magten i Frankrig og dermed måske gøre en ende på EU – sammen med NATO det institutionelle kit, der holder Vest- og Midteuropa sammen.omaha_pane_christine_trump

 

 

 

Svaret kræver undersøgelse af et pardoks: Der er på samme tid faldende arbejdsløshed og stigende utilfredshed i flere lande. Obama afleverer faktisk en amerikansk økonomi, der er i vækst, og hvor arbejdsløsheden er faldende. I Tyskland er ledigheden faldende og nede på 6 %, mens den til gengæld er på næsten 10 % i Frankrig.                                                                                       stauntonnewsleader_stump_gloria_trump

Mens utilfredsheden i Frankrig klassisk ville kunne forklares med den store arbejdsløshed, kan den ikke på samme måde forklares i lande, hvor arbejdsløsheden er mindre, oven i købet faldende, og økonomien er i vækst. So, it’s not the economy, stupid. Men hvad er det så?

Det er vel også økonomien, men undersøgelser i flere europæiske lande peger på at der er en generel frygt for, at indvandrere kommer og tager de nationale arbejderes jobs. Der er desuden en frygt for at miste jobs gennem outsourcing og udflagning, en frygt Trump især spillede på i forhold til Mexico under valgkampen.

memphis_mitchell_frank_trump

Man kan heller ikke udelukke en generel usikkerhed affødt af forandringer, der indtræffer med stigende hast og foruden usikkerhed skaber frygt for tab af arbejde. Det er en usikkerhed, som er knyttet til den moderne kapitalistiske produktionsmåde, der for længst har sprængt de nationale rammer. Den blev beskrevet af Karl Marx og Friedrich Engels allerede i 1848 i Det Kommunistiske Manifest:

asheville_mccoy_michael_trump

 

”Bourgeoisiet kan ikke eksistere uden uafladelig at revolutionere produktionsmidlerne… De stadige omvæltninger i produktionen, de uafbrudte rystelser af alle sociale tilstande, den evige usikkerhed og bevægelse udmærker bourgeoisiets tidsalder frem for alle andre. Alle faste, indgroede forhold med tilhørende ærværdige forestillinger og meninger bliver opløst, og de nye, der dannes, bliver forældede, inden de kan nå at stivne. … De ældgamle nationale industrier er blevet tilintetgjort, og tilintetgørelsen forsættes dag for dag. De bliver fortrængt af nye industrier, som det bliver et livsspørgsmål for alle civiliserede nationer at indføre, af industrier, der ikke mere forarbejder indenlandske råstoffer, men råstoffer fra de fjerneste egne, industrier hvis fabrikater forbruges ikke alene i landet selv, men i alle verdensdele.”

 

 

Siden da er den af Marx og Engels beskrevne udvikling accelereret mange gange. I vore dage hedder det globalisering. Usikkerheden og frygten, der er knyttet til globaliseringen, er blevet vendt mod det synlige og håndgribelige ved den i Europa: EU og eliten, der ses som facilitatorer af globaliseringen, og mod indvandringen, migrationen, der betragtes som en trussel mod jobmulighederne og dermed livsgrundlaget.  

 

 

Ved valg finder den uartikulerede frygt og usikkerhed afløb gennem placering af krydset ved personer, der fremtræder alt andet end elitære.

Frygten og usikkerheden kan formentlig mindskes ved gennem uddannelse at ruste arbejdstagerne til at manøvrere bedre i et produktionsliv og på et arbejdsmarked under konstant forandring. Det kræver livslang uddannelse. Det danske flexicurity system er et skridt på vejen, men der skal sættes langt mere massivt ind. Så længe frygten og usikkerheden er dominerende, vil tilbøjeligheden til at vælge antielitære, ’trump-agtige’ politiske løsninger, når lejlighed byder sig, være stor.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s