Om at læse

Gæt hvem, der har sagt følgende om fagfolk, der har skrevet bøger: ”De kan ikke se skoven for bare træer”. (Find svaret i slutningen af denne artikel)

 

220px-shakespeare_droeshout_1623
Shakespeare…

Julen nærmer sig og i Danmark er der tradition for at give bøger som julegaver. Måske kommer der ekstra gang i salget af klassisk litteratur i år (William Shakespeare, Fjodor Dostojevskij, Mark Twain, Johann Wolfgang von Goethe, H. C. Andersen…). Det har nemlig vist sig at læsning af finlitteratur, prisvindende skønlitteratur kan forbedre vores indlevelsesevne (glem Dan Browns ’Da Vinci Mysteriet’, Ken Folletts ’Jordens søjler’ og andre pengemaskiner). Ja, at det kan gøre os til bedre mennesker. Det vidste man et eller andet sted godt i forvejen, men nu skulle det være eksperimentelt-videnskabeligt bevist.

 

I Danmark har vi en lang og fin tradition for uddannelse og respekt for bogen. Traditionen stammer tilbage fra oplysningstiden, da man nedsatte en Skolekommission, der skulle skabe grundlaget for en form for folkeskole. Den første Skolelov blev vedtaget i 1814 på trods af at midlerne var små – Danmark havde kort forinden mistet sin flåde som led i Napoleonskrigene, København var brændt ned efter englændernes bombardement og landet var gået statsbankerot i 1813.

 

folkebibliotek-i-viby
På et folkebibliotek i Danmark

Da krigen i 1864 endeligt havde bortskrællet de sidste tyndslidte fantasier om Danmark som et betydende magt i Norden og landet dårligt kunne blive mindre uden at forsvinde helt, fremstod det klarere end nogensinde, at der måtte investeres i landets eneste råstof, dets mennesker. Uddannelse, uddannelse og atter uddannelse – ikke kun af en elite, men af hele folket, hvis nationen skulle overleve. Alle skulle have adgang til viden. Folkebibliotekerne kom på finansloven i 1882-83.

 

Nu som før har folkebibliotekerne til formål at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed for folket. Bøger, uddannelse er også vejen til ikke at blive hægtet af udviklingen i dag. Derfor kan læsetraditionen, bogtraditionen ikke værdsættes højt nok.

Undersøgelsen af finlitteraturens forunderlige virkning bekræfter egentlig blot, hvad man godt vidste i forvejen, at læsning øger vores forståelse for vores medmennesker og de sammenhænge, vi alle indgår i. Det gør os kort sagt klogere. Og derfor er det så ufatteligt at regering efter regering altid først skærer ned på humanvidenskaberne, når der skal skæres. Det er uklogt og kortsigtet.

 

aars-bibliotek
Indenfor på Aars Folkebibliotek

 

Hvilken statsmand ville forklejne vigtigheden af læsning og bøger? Ingen! Måske bortset fra én, USA’s nyvalgte præsident, Donald Trump. Han, der lige er blevet valgt til præsident, har fx aldrig læst en præsidentbiografi. Iflg. news.max.com lader han hånt om rapporter, der fylder mere end tre sider. Han anser læsning af lange dokumenter som spild af tid med den ”begrundelse”, at jeg er en meget effektiv fyr(!) (I’am a very efficient guy). Der står ingen bøger på hylderne i hans kontor.

 

Han har så vidt vides (og så vidt han selv kan huske) kun læst en skønlitterær bog – Intet nyt fra vestfronten af Erich Maria Remarque. Til gengæld har han selv skrevet en (eller fået andre til at gøre det for sig): ”The Art of the Deal”.

Og du har gættet rigtig, det er Trump, der står bag citatet øverst i denne artikel.

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s