Hvad sker der i 2017, hundredåret for den russiske revolution? Vær med i en quiz om fremtiden

Hvad sker der i Danmark og hvad sker der i udlandet, som vil få indflydelse på Danmark? Det er spørgsmål, som mange stiller sig selv i disse sidste dage af året 2016. Jeg vil forsøge at besvare 10 spørgsmål og det samme kan du i slutningen af denne artikel.

Men først lidt baggrundshistorie.

 

untitled
Romantisk propagandabillede af den russiske revolution

Med året 2017 går vi ind i hundredåret for den russiske revolution i 1917, hvorefter verden begyndte at blive opdelt i en ”socialistisk” og en ”kapitalistisk” lejr. Disse betegnelser blev forstærket med jerntæppets sænkning ned gennem Europa efter anden verdenskrig. Landene øst for jerntæppet blev kaldt ”østblokken”, ”sovjetblokken”, ”den socialistiske lejr” eller blot ”østlandene”, og landene på den anden side ”Vesten” og ”de vestlige lande”.  Forholdet mellem de to blokke var cementeret i to militæralliancer, Warszawapagten og NATO, og tit anspændt. Perioden indtil Gorbatjovs reformer kaldes også den kolde krig.

 

Begyndelsen til afslutningen af denne epoke indtraf med Berlin-murens fald i 1989 og Sovjetunionens fald i 1991. Efterhånden som ”østlandene” indførte demokratiske styreformer kom det til at lyde forkert at hæfte betegnelsen ”østlande” på lande som Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, især da de blev medlemmer af EU og NATO. Med Albaniens og Croatiens tilslutning til NATO i 2009 nåede alliancen op på 28 medlemslande. NATO og EU dækker med nogle få undtagelser de samme lande i Europa.

Rusland måtte i adskillige år efter Sovjetunionens fald kæmpe med problemer i forbindelse med økonomiens omstilling fra centraldirigeret socialistiske økonomi til en form for kapitalistisk markedsøkonomi. Rusland var i disse år en svækket nation, men med et atomarsenal på størrelse med USA’s. Samtidig måtte det med bl.a. de baltiske landes optagelse i NATO se den gamle fjende rykke helt frem til sin dørtærskel.

Vladimir Putin
Kommende alliancepartnere?

 

I 2000 blev Putin præsident og har været det lige siden bortset fra perioden 2008-12, da han var ministerpræsident. Han har forsøgt at gennemføre økonomiske reformer i Rusland og styrke dets position udadtil ved at styrke militæret og bruge det i praksis til at indlemme halvøen Krim og reelt besætte en del at Ukraines østligste områder. Han har desuden demonstreret Ruslands evne og vilje til atter at gribe ind militært, hvis udviklingen i lande, som Rusland og før det Sovjetunionen havde venskabelige forbindelser til, ikke forløber, som Rusland og dets politiske allierede i det pågældende land ønsker det. Syrien er et eksempel på det.

Samtidig har globaliseringen taget fart og det har internt i de fleste europæiske  lande skabt protestbevægelser. Mange synes det hele udvikler sig orwellsk agtigt og føler sig hægtet af. Det har ført til såkaldt populistiske protestbevægelser og partier, som fx Ukip i England og Front National i Frankrig. I USA er tendensen repræsenteret ved Trump.

Både Rusland, USA og de største europæiske NATO-lande har i samme periode været plaget af terrorangreb, inspireret af nye terrorbevægelser i Mellemøsten. Det har givet Tyrkiet en speciel rolle som en slags frontlinjestat og bom for flygtningestrømme fra det konfliktplagede Mellemøsten. Denne rolle søger landets præsident Erdogan at udnytte til at afpresse EU. Bogstaveligt talt i den anden ende af EU har England stemt sig ud af EU og skal til at føre forhandlinger om associeringsaftaler.

Den altoverskyggende begivenhed i år var valget af Donald Trump til USA’s præsident. Trump, der er forretningsmand og mangemilliardær, ser verden og politik gennem en køb- og salgsprisme, der opererer med overskud-underskud, gevinster og tab, økonomisk fordel eller ulempe, men ikke med traditionelle politiske eller historiske værdier, for slet ikke at tale om traditionelle kulturelle værdier. Han har indtil videre sammensat sin regering efter sit køb og salg-verdenssyn.

Trump kommer til at markere den endelige afslutning på den epoke, der begyndte med jerntæppets sænkning ned gennem Europa og opdeling af kontinentet i to økonomiske og politiske dele. Sammen med det britiske ”Brexit” markerer han populismens fremmarch og opbrud i den traditionelle gruppering af de politiske kræfter i højre og venstre, konservative og socialister. Han markerer desuden en skærpelse af konfrontationen med den muslimske verden, der begrundes i terrortruslen.

Trump har udtalt sig meget negativt om EU, som han betragter som en konkurrent til USA og helst ser opløst. Hans holdning til NATO-landene er, at de skal betale mere (2 % af bnp), ellers kan de ryge og rejse. Han synes stærkt indstillet på at foretage en turn around-lignende kursændring i retning af alliance med Rusland og lægge en konfrontatorisk kurs overfor Kina, som han mener laver urent trav i deres indbyrdes handelsforbindelser.

EU er i dyb krise på grund af den populistiske bølge, der er skyllet hen over den ’vestlige verden’, har ført til Brexit, bragt Trump til magten og skabt demokratiske mislyde i egne rækker.

Lad mig på baggrund af ovenstående spå om fremtiden ved at stille og besvare følgende spørgsmål.

Spørgsmål Dine svar
  1. Hvem bliver Frankrigs næste præsident?
  1. Hvem bliver Tysklands næste forbundskansler?
  1. Forbliver Italien indenfor euro-samarbejdet?
  1. Kommer der nye flygtningestrømme til Europa i 2017?
  1. Hvordan udvikler forholdet sig mellem EU og Tyrkiet – til det værre eller det bedre? Eller ændrer det sig ikke?
  1. Hvordan udvikler forholdet sig mellem EU og USA – til det værre eller det bedre? Eller ændrer det sig ikke?
  1. Hvordan udvikler forholdet sig mellem EU og Rusland – til det værre eller det bedre? Eller ændrer det sig ikke?
  1. Hvordan udvikler forholdet sig mellem EU og Kina – til det værre eller det bedre? Eller ændrer det sig ikke?
  1.  Eksister EU efter 2017?
  1.  Eksisterer NATO efter 2017?

 

Mine svar:

  1. Fillon.
  2. Merkel.
  3. Ja (men her er jeg meget i tvivl).
  4. Nej, jeg tror at EU vil ’betale sig fra” flygtningene, som man har gjort det et års tid nu.
  5. Ændrer sig ikke stort.
  6. Til det værre (noget i retning af handelskrig).
  7. Til det bedre (noget i retning af alliance).
  8. Til det bedre (som en slags reaktion på et forværret forhold mellem USA og Kina).
  9. Ja, men i form af en EU i to hastigheder.
  10.  Ja, men det er på vej til at blive opløst.

I december 2017 kan der gøres status. Jeg ønsker for alle et bedre nytår end mine – synes jeg selv – optimistiske  svar lader ane.

Knud-Aage Rahbek Lauridsen

 

 

 

 

 

 

 

 

Advertisements

2 thoughts on “Hvad sker der i 2017, hundredåret for den russiske revolution? Vær med i en quiz om fremtiden

  1. hej Knåge
    Jeg er enig i dine forudsigelser på de 10 spm. Dog tror jeg ikke forholdet mellem Europa og USA forværres.
    En forværring ville kræve en vis form for jævnbyrdighed. Men Europa er på alle måder altfor svag og dermed afhængig af USAs velvilje. Man vil derfor som en uvillig provinsregion bøje sig for USAs ønsker.
    Europa har ikke den økonomiske styrke, militære evne til at forsvare egne interesser og ej heller den tidligere moralske vægt i relationen.

    Godt Nytår
    Marc

    Liked by 1 person

    1. Hej Marc
      Jeg kan godt se din pointe og du har i hvert fald ret i, at Europa ikke står særligt stærk i øjeblikket. Men jeg er overbevist om at USA med Trump kommer til at fremme EU/Europas selvstændiggørelse i forhold til USA, hvis EU slipper helskindet igennem det næste år.
      Godt nytår til dig og dine også!

      Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s