Margrethe Vestager vil få dig til at gyse og trække dynen over hovedet!

12 personer eller grupper af personer med indflydelse på europæisk og international politik vil få dig til at gyse, trække dynen over hovedet og give dig lyst til at blive i sengen i 2017, skriver det amerikanske nyhedsagentur Politico’s Tunku Varadarajan i en nytårsartikel. Europa har gennemlevet mange foruroligende øjeblikke i 2016, og nu, da vi ”lister os” ind i 2017, er der ingen grund til at tro at tingene vil ændre sig til det bedre, skriver han.

EU Commissioner for Competition Margrethe Vestager press statement
EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager

Listen over de 12 mulige lyseslukkere indeholder ikke de mest oplagte skurke på den internationale scene, folk som den russiske præsident Putin, Tyrkiets præsident Erdoğan, Donald Trump, Marine Le Pen eller Theresa May(?). Det er solide lyseslukkere, som man kan være helt sikker på vil gøre livet surt for os flere gange i 2017, skriver Varadarajan.

xi-peng
Xi Jinping vil gøre Kina til en stor fodboldnation

Listen indeholder i stedet noget så forskelligt som navnene på avisredaktører for britiske tabloid aviser samt politikere, om hvem det bedste vi kan ønske er, at de ikke stikker næsen for langt frem. Endvidere kinesiske fodboldliga bosser, der sender deres agenter til europæiske klubber spækket med kontanter, hvor de opfordrer unge talenter til at drage mod øst! (Det siges at Kinas pygmæstatus i fodboldverdenen opfattes som pinligt af præsident Xi Jinping.) Set med Varadarajans amerikanske briller skulle denne udvikling i fodboldverdenen kunne stresse europæerne.

Derudover indeholder listen navne som den pensionerede amerikanske generalløjtnant Michael Flynn, der er udvalgt af Trump til sikkerhedsrådgiver, det italienske enfant terrible Beppe Grillo, den polske PiS-leder Jaroslaw Kaczyński, den catalanske selvstændighedsforkæmper Charles Puigdemont, Trumps handelsminister Wilbur Ross, russiske hackere, franske Sarkozy (som spås et beskidt come back), Jean-Claude Junckers kabinetschef Martin Selmayr, den hollandske højrepopulist Geert Wilders. Og, altså, vores egen Margrethe Vestager!

Men hvad skal den renhjertede EU-tilhænger Margrethe Vestager på en liste, der bl.a. omfatter en anti-EU politiker som PiS-lederen Jaroslaw Kaczyński, der er i færd med at indskrænke demokratiet i Polen og har mere til fælles med Erdoğan end gennemsnitsstatslederen i EU?

google_790951aVaradarajan mener at Vestager kan gøre livet vanskeligt for folk i Europa ved at fare for ivrigt frem i de politisk mest eksplosive sager. Det er f. eks milliardsagen mod Google, hvis administrerende direktør hører til Trump’s nye kreds af IT-folk. Sådanne sager kunne godt ophidse den kommende regering i Washington, hvis slogan er Amerika først! Hendes undersøgelser af den aftale, den britiske regering har tilbudt Nissan, eller skattesagerne på Gibraltar kan godt forværre det i forvejen spændte forhold mellem EU og Storbritannien i Brexit forhandlingerne, mener Varadarajan.

Og så nævner han endog ikke de hemmelige skatteaftaler, som blev påbegyndt allerede af Vestagers forgænger Joaquin Almunia og nu fortsættes af Vestager. Undersøgelserne omfatter alle EU-lande og involverer aftaler indgået mellem Amazon og Luxembourg. Hvis der er nogen, der har grund til at trække dynen op over hovedet, er det måske netop Margrethe Vestagers chef Jean-Claude Juncker, der dengang (i 2003) var premierminister i Luxembourg og tilsyneladende havde en hånd med i forhandlingerne, der førte til disse aftaler.

EU udkæmper i 2017 en eksistenskamp. Det er en kamp mod brodne kar i egen organisation og en kamp mod højrepopulismen, både indenfor og udenfor EU. Og hvis man mener, at de principper og værdier om demokrati, frihed, lighed for loven også i skattespørgsmål, transparens osv., som EU står for, er værd at slås for, kan det ikke nytte noget at gemme sig under dynen. Så må man udvise personligt mod, som Vestager gør, kridte støvlerne, træde ud i den rå verden anno 2017 og slås for disse værdier!

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s