Tillykke Putin

Tillykke Putin

Din plan, at så splid mellem de vestlige lande, er lykkedes. England forlader EU og i USA indsættes i dag en præsident, der allerede før sin indsættelse har sået tvivl om USA’s fremtidige opbakning til NATO. Du kan ikke tage æren for hele miseren, langt hovedparten, måske 95-98 %, er vi selv skyld i. Men du og din hær af hackere leverede formentlig det sidste nyk, der gjorde at Trump blev valgt til USA’s næste præsident med et flertal af valgmænd.

Du hader Hillary Clinton og Obama, fordi de har fordømt din annektering af Krim halvøen og indblanding i konflikten i Østukraine, og fordi de har ført an i iværksættelsen af sanktioner mod dit land. Du kan have ret i så meget, fx at flertallet af Krims indbyggere formentlig hellere vil høre under Rusland end Ukraine, men det giver dig ikke ret til at annektere andre lande eller stumper af dem. For hvor er vi så henne?

Til gengæld kan du godt lide Trump. Hans rå, afstumpede stil og mangel på kultur falder helt i din smag og det samme gør hans udmeldinger, hvor han nærmest giver dig frit slag til fortsat at chikanere små nabolande og det, der er værre.

En ting gad jeg nok vide – hvad skyldes Donald Trumps mærkelige, logrende holdning til dig? Har du en klemme på ham? Er der alligevel noget om historien, der (hidtil!) ikke har kunnet bekræftes? Dit eget kluntede forsøg på at afvise den pikante historie om Trump og de russiske prostituerede virkede snarere modsat hensigten.

Som ventet afviser du pure at Rusland skulle have blandet sig i den amerikanske valgklamp. At fortælle noget andet end sandheden har altid hørt til russiske lederes spidskompetencer. Det jeg nu håber på er, at du samtidig har tændt så mange advarselslamper, at din og Trumps plan om at destruere EU mislykkes.

Knud-Aage Rahbek Lauridsen

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s