Hvad skal Vesten med en leder, der undergraver Vesten?

 

”Du skal være vores leder, fort du er den største”, sagde hønsene til ræven, der var kommet ind i hønsegården. (Uddrag af en ikke færdigskrevet fortælling.)

 

Det er ikke svært at ’læse’ Donald Trump. Man skal bare tage ham bogstaveligt. Når han således under valgkampen udtalte til NBC News, at EU var skabt for ”slå De Forenede Stater, når det drejer sig om at skabe rigdom” (“beat the United States when it comes to making money”), ja, så skal man forstå det sådan at han opfatter EU som en konkurrent til USA. Og hvad har Trump gjort ved sine konkurrenter? Han har forsøgt ikke bare at udkonkurrere dem, men udslette dem som konkurrenter.

 

raeven-i-honsegarden
Donald Tusk og Trump og i midten – Ted Malloch

At EU blev dannet med et helt andet formål, end det Trump gav udtryk for til NBC News, er i den forbindelse uden betydning. Trumps historiske viden er begrænset og hans 200 ord store vokabularium vil hindre ham i at tilegne sig historisk stof, selvom han måtte ønske at gøre det. Trump har dannet sig en opfattelse, og det er den vi skal tage bestik af.

 

 

Det er tidligere spået på Knudnjus.com, at Trump vil sætte europæerne lus i skindpelsen (som et led i strategien for at udslette EU som politisk og økonomisk union). Et skridt på vejen hertil vil være at udnævne Ted Malloch til USA’s EU-ambassadør.

 

Ted Malloch, der om end ikke er milliardær, så dog forretningsmand ligesom Trump, udtalte for nylig til BBC, at han tidligere har haft en stilling, som han brugte til at medvirke til at bringe Sovjetunionen til fald, og tilføjede: ”Måske er der en anden union, der trænger til en lille dukkert” (“I had in a previous career a diplomatic post where I helped bring down the Soviet Union. So maybe there’s another union that needs a little taming”).

 

ted-malloch
Manden, Ted Malloch,  der skal sætte europæerne lus i skindpelsen

 

Sovjetunionen brød sammen i 1991. På det tidspunkt gjorde Malloch tjeneste I FN som vicechef for ”The Office of the Executive Secretary UNECE” (the United Nations’ Economic Council for Europe).

 

The Guardian skriver, at Ted Malloch menes at have været til samtaler vedrørende stillingen som EU-ambassadør, og det har fået flere europæiske statsledere op af stolene. Nu mødes de på Malta, så får vi se om de er handlekraftige nok til at erklære Ted Malloch persona non grata i Bruxelles.

 

Mens Trumps taktik i forhold til at få opløst EU bliver stadig mere klar, mangler vi at se, hvordan han vil få NATO opløst. Mange har ment, at det nok ikke kommer så vidt i betragtning af, at han har udnævnt en svoren tilhænger af NATO, James Mattis, til forsvarsminister. Spørgsmålet er imidlertid, om James Mattis får så meget at skulle have sagt.

 

Det, der står fast, er at Trump mener NATO er forældet (obsolete), og det ønsker han ikke USA fortsat skal bruge penge på. At Mattis så har udtalt, at NATO formentlig er historiens mest succesfulde militæralliance – glem det, værdier, der ikke kan gøres op i dollars, tæller ikke i Trumps regnskab.

 

Man kan undre sig over at tidligere danske udenrigsministre, adspurgt i udsendelsen ”Verden ifølge Trump” , om Trump er Vestens leder, svarede ja (fordi Danmark er medlem af NATO, hvis vigtigste medlem fortsat er USA osv.). Men hvordan kan Vesten have en leder, der direkte undergraver de institutioner, EU og NATO, der holder Vesten sammen? Man kan lide dem eller ej, men der er ikke andre! Alternativet er et totalt splittet Europa, hvor alle bekæmper alle – netop det vores ’leder’ Trump ønsker og Malloch (og Putin) gerne vil gøre til virkelighed.

 

Vladimir Putin
Russian President President Vladimir Putin holds up a glass during a toast at a luncheon hosted by United Nations Secretary-General Ban Ki-moon, Monday, Sept. 28, 2015, at United Nations headquarters. (AP Photo/Andrew Harnik)

”Du skal være vores leder, for du er den største”, sagde hønsene til ræven, der var kommet ind i hønsegården.

 

Knud-Aage Rahbek Lauridsen

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s