Når man overvurderer sin egen globalisering

”Hele verden er langt mindre globaliseret end folk er tilbøjelige til at tro”, skrev Pankaj Ghemawat og Steven A. Altman forleden i Washington Post. I en artikel med overskriften ”Gør Amerika verden rigere på bekostning af sig selv? Det er globaloney” gør de op med Trumps påstand om, at USA har ”gjort andre lande rige mens vores lands rigdom, styrke og tillid er formøblet”.

pankaj-ghemawat-steve-altman_121614050332
Ghemawat og Altman

Ghemawat og Altman, der er henholdsvis professor, direktør for Centret for Globalisering af Uddannelse og Management ved New York Universitets Stern School of Business og administrerende direktør for samme, kalder en politik, der grunder sig i en overvurdering af globaliseringen, for ”globaloney” og påpeger at den kan skade de mennesker, den giver sig ud for at beskytte.

 

For mur, mod handelsaftaler

3176686-pix-mrsk-skibe
Varestrømme

Donald Trumps valgkamp var drevet frem af en bølge af vrede mod globaliseringen, som fortsat hærger Amerika og Vesteuropa. Nu forsøger han at omsætte denne vrede i en politik vendt mod globaliseringen. Han har trukket USA ud af TPP-handelsaftalen (Trans-Pacific Partnership, en frihandelsaftale mellem USA og 11 andre stillehavslande), forpligtet sig til at genforhandle NAFTA (North American Free Trade Agreement, en frihandelsaftale fra 1994 mellem Canada, USA og Mexico) og erklæret pause for ny handelsaftaler.

 

Han har desuden givet ordre til at opføre en mur langs grænsen til Mexico og truet med en 20 % importafgift på varer fra Mexico. Og som noget af det sidste har han blokeret for indrejse til USA fra syv muslimske lande. Det sidste er dog blevet underkendt af en domstol, men Det Hvide Hus har ikke opgivet at få indrejseforbuddet sat i kraft.

Alt dette afspejler en reel skepsis i store dele af den amerikanske befolkning overfor globaliseringens fordele, det afspejler modstand mod handelsaftaler og angst for indvandring, skriver forfatterne. Men har skepsissen, modstanden og angsten rod i virkeligheden?

Mindre globaliseret end man tror

imrs-a

USA er langt mindre globaliseret end folk er tilbøjelige til at tro, skriver Ghemawat og Altman. – Hvis du nu skulle gætte, hvor meget tror du så De Forenede Stater importerer i forhold til hvad landet selv producerer?  Eller hvilken procentdel af den amerikanske befolkning tror du udgøres af førstegenerationsindvandrere?  Du har formentlig lige gættet for højt, skriver de.

Lytter man til Trump får man hurtigt det indtryk, at USA er et af de mest globaliserede lande i verden. Det er det ikke. Beregnet efter hvor mange varer, tjenesteydelser, hvor meget kapital, information og hvor mange mennesker, der strømmer over nationens grænser, er De Forenede Stater nr. 100 ud af 141 lande.

Vedrørende handel og immigration – to af de store temaer I amerikansk politik lige nu – er kontrasten mellem retorikken og virkeligheden særligt slående.

 

globalisering-2
Kina fylder mindre end Trump giver det udseende af

Alt er ikke made in China

 

USA importerede varer og tjenesteydelser til en værdi af 15 % af dets bruttonationalprodukt i 2015. Det gør Amerika mindre afhængig af import end næsten ethvert andet land (det tilsvarende tal for Danmark er 47 %).

Blot fem lande importerede mindre end USA set i forhold til størrelsen af deres økonomier: Sudan, Argentina, Nigeria, Brasilien og Iran. Og trods den amerikanske kliche, at everything is made in China, går mindre end 3 % af de penge, der bruges i USA, til import af kinesiske varer – og en god portion af prisen på de kinesiske produkter, der bliver solgt her, går i praksis til transport, salg og markedsføring.

Ser vi på immigrationen udgør førstegenerationsindvandrerne omking 14 % af den amerikanske befolkning. De Forenede Stater rangerer efter denne målestok som nr. 27 i verden – det er over gennemsnittet, men stadig langt fra toppen.

Tro og virkelighed

Alligevel er amerikanerne tilbøjelige til at tro at der er langt flere immigranter i USA. Iflg. en undersøgelse foretaget i 2015 af Ipsos Mori troede amerikanerne gennemsnitligt, at 33 % af landets befolkning var født i udlandet.

 

flygtninge
Ikke så mange som amerikanerne tror

Iflg. en undersøgelse foretaget af German Marsjall Fund i 2013 skød amerikanerne endnu længere forbi, idet de da i gennemsnit gættede på 42 % – tre gange så mange, som det korrekte svar. Spørger man amerikanerne, hvor globaliseret verden er som helhed, får man endnu mere globaloney, hævder de to forfattere.

 

Globaloney kunne være en sjov størrelse, hvis konsekvenserne af den ikke var så farlige. Overdrevne forestillinger om globalisering gør det nemlig vanskeligere at løse påtrængende problemer. For eksempel har forskellene i indkomster i USA nu nået en størrelse man skal helt tilbage i 1920’erne for at finde tilsvarende.

Det er politisk opportunt at placere skylden for det i udlandet. Men den begrænsede rolle, som importen har i den amerikanske økonomi, passer med den forskning som siger at hjemlige faktorer, så som teknologisk fornyelse og fagforeningernes stadigt svagere rolle bidrager mere til indkomstforskellene. De virkelige løsninger på uligheden involverer forskellige indenrigspolitikker – skattepolitik, uddannelsespolitik, arbejdsmarkedslovgivning o.s.v.

Følgerne af deglobalisering

”Hvis vi i stedet reagerer med at stoppe internationale strømme af varer, tjenesteydelser, kapital osv., så bortleder vi vores opmærksomhed fra de hårde kompromisser, der virkelig er behov for. Deglobalisering vil desuden bremse væksten og mindske vores evne til at finansiere mere effektive politiske løsninger.”

globalization-trends-1870-20151-brookins

De to forfattere gør opmærksom på hvad der skete sidste gang globaliseringen gik i bakgear. Det skete efter at man i 1930 havde vedtaget Smoot-Hawley toldloven, der fik verdenshandlen til at falde med to tredjedele op det reducerede amerikansk import og eksport med mere end halvdelen under depressionen. Den første globaliseringsbølges kollaps var en af de betydeligste bidragydere til den store depression.

”Og der er uhyggeligt mange ligheder mellem den historiske periode og den nuværende: voksende ulighed, en voksende magt (i dag Kina, dengang Tyskland), der udfordrede den gældende orden, og en stigning i utilslørede udtryk for racisme og fremmedhad og meget andet.”

Og så er der Trump, vil jeg gerne tilføje.

Knud-Aage Rahbek Lauridsen

(Pankaj Ghemawat har skrevet bogen ”The Laws of Globalization and Business Applications”, der udkom i november sidste år.)

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s