Her hjælper ingen psykologer. Ender Trump i et Messerschmidt-forløb?

Ethvert håb om at Donald Trump vil ændre sig til det bedre, blive mere ”normal”, ”præsidentiel” om man vil, tale et pænere sprog og – ønsker mange amerikanere sig sikkert – gebærde sig mere præsentabelt som deres lands mest officielle repræsentant, leder af verdens eneste supermagt…

Glem det!

 

90
Trump med sin sylespidse underskrift og blandt beundrere

Når den amerikanske præsident hurtigt bliver aggressiv og ondskabsfuld, hver gang noget går ham imod, hvilket han har demonstreret gentagne gange, så er der ikke tale om en dårlig vane eller bare dårlig opdragelse.. Når han aldrig vil kunne finde på at gribe i egen barm, men altid giver andre skylden (nu især pressen), så skyldes det heller ikke ’bare’ dårlige vaner eller dårlig opdragelse.

 

Det samme gælder hans åbenlyse mangel på empati, hans rethaveriskhed og hans opfattelse af sig selv som den gode og af alle andre, der ikke mener som han, som onde, som fjender. Og det gælder hans sygelige ærekærhed, hans bundløse behov for at blive beundret osv. …

Her er der alt sammen tale om noget, der ikke kan rettes op på ved hjælp af en eller flere psykologer. Her er der tale om karaktertræk, og de går ikke af i vask og strygning.

A vendor flies the confederate flag prior to a Republican U.S. presidential candidate Donald Trump rally in Pittsburgh
Trump med en tilhænger

Samtidig er han i besiddelse af en vis charme, der får folk til at føle det som en ære at kende ham. Det var ved hjælp af denne egenskab kombineret med løgne i massevis (70 % af hans påstande under valgkampen var løgne), han fik millioner til at stemme på sig.

Demokrati er ikke nogen garanti for at vælgere ikke stemmer svindlere, plattenslagere, kriminelle eller psykopater ind i de valgte forsamlinger og at disse herfra bliver stemt videre til offentlige stillinger. Det er hverken det danske eller det amerikanske demokrati. Hitler blev også demokratisk valgt.

Jamen skal vi så leve med Trump i fire år? Det kan ingen udelukke og ingen kan heller udelukke at Trump-værdier, hans menneskesyn f. eks.,  spreder sig, mens han sidder ved styrepinden i verdens eneste supermagt. Eller at hans blotte eksempel bringer en Marine Le Pen til magten i Frankrig. Men vi kan give en sådan afsmitning kamp til stregen. Med alle demokratiske midler.

 

narcissus
Påskeliljen, der også hedder narcissus

Det kan måske virke opmuntrende, at Trump, med et udtryk, som jeg sikkert har lånt fra Uffe Ellemann Jensen eller Mogens Lykketoft, læner sig op ad en rigsretssag i forbindelse med, at han har sat sine børn til at forvalte sine materielle værdier – hoteller, casinoer og den slags. Her er interessekonflikterne iøjnefaldende og her er han sin egen værste fjende, fordi han ophøjer sager, der vedrører ham personligt, til niveau af statsanliggender. Se bare på datterens tøj-sag. Skulle man ikke mene at USA’s præsident havde vigtigere ting at beskæftige sig med? Ikke i Trumps optik.

 

En anden mulighed for, at vi ikke skal igennem hele fire års farlig ørkenvandring, er hvad man kunne kalde et Morten Messerschmidt-forløb. Med ham begyndte det at gå ned ad bakke, da det kom frem at han var involveret i misbrug af EU-midler.

 

echo-and-narcissus
En af de mange fremstillinger af Narcissus og Echo, som en skønjomfru ikke kan konkurrere med

Efterhånden som der blev gravet i sagen opbrugte Morten Messerschmidt sit arsenal af bortforklaringer. Vennerne og partifællerne begyndte at falde fra, især partilederen Kristian Thulesen Dahl tog afstand fra ham i et forsøg på at redde sin egen rumpe. Beundrerskaren skrumpede og til sidst stod Morten Messerschmidt helt alene, uden bortforklaringer og uden særligt mange beundrere. Han var havnet i en psykologisk dobbeltfælde. Presset blev for stort og han gik i sort.

 

På samme måde kan man godt forestille sig, at Trump, med den øgede fokus, der er på ham efter at han er blevet præsident, ryger ind i så mange selvskabte shitstorme, at hans arsenal af bortforklaringer slipper op og hans opbakning blandt vælgerne skrumper. Og at han går i sort.

Knud-Aage Rahbek Lauridsen

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s