Slut på den hell/dige kartoffel (III)

P1030479
De frostskadede kartoffelplanter ved siden af de midlertidigt modne.

Hvordan gik det så med de frostskadede kartofler? (Se de to forudgående beretninger 19.april og 1. maj.) Vi lod dem vokse videre for at se om de frostskadede kartoffelplanter alligevel kunne levere. Vi husker at kartoflerne kun blev udsat for minimal frost, måske kun 30-60 minutter, måske to timer og næppe mere 1/2 – 1 minusgrad.

 

Mens parametrene hvor længe og hvor meget er usikre, lyver planternes udseende ikke. Efter en uge så de miserable ud, skaderne fra frosten var slået igennem. Cirka halvdelen af hver top havde lidt skade og var blevet brune. Frostskaderne sad i den øverste halvdel af toppen, men planterne syntes at ville vokse videre, så vi lod dem stå.

Den 29. maj besluttede vi så, at nu var tiden inde til at se, hvad der skjulte sig under de frostskadede toppe. De midlertidigt modne var godt på vej i tre friske grønne rækker ved siden af. Den største kartoffel under den første top var på størrelse med en tændstikæske (se billede). Det lugtede lidt af barnemord, men vi vidste af erfaring, at hvis vi ikke begyndte at spise dem nu, kunne vi let ende med at måtte kassere de sidste. Meget tidligt modne kartofler er skrøbelige, de koger let ud, hvis de står for længe. De to første dage gik der tre toppe til hvert måltid (til to personer), herefter for det meste kun to.

P1030490
Næsten slut med de tidligt modne. Grønkål på vej som anden afgrøde

Da vi kom til række nr. to, som havde stået i midten under plastikdugen, var de virkeligt store. Og nu kunne behovet til et enkelt måltid til to personer i visse tilfælde næsten dækkes af kun en plante. Nu er der kun en enkelt plante tilbage, så går vi i gang med de midlertidigt modne, der allerede for 14 dage siden begyndte at sætteblomster, et tegn på at nu kan man begynde at tage dem op.

 

Konklusionen er at frostskadede kartofler godt kan levere, hvis skaden ikke er større end ovenfor beskrevet. Men generelt kan kartofler ikke tåle frost.

I de to rækker, hvor de tidligt modne er taget, har vi sået grønkål som anden afgrøde. De pibler allerede frem

Tidsskema

Midt i marts:               Kartoflerne (meget tidligt modne) sættes under plastikdug

April:                         Kartoflerne kommer frem under plastikdugen.

Toppene vokser frem.

I frostnætter bruges stearinlys til at holde temperaturen over 0.

Beg. af maj:                Kartoflerne er nu så store, at de presser mod plastikdugen.

Plastikdugen tages af, planterne skades af nattefrost, vi  begynder at spise de tidligt modne kartofler.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s