Alternativet til afskaffelse af alle atomvåben er at flere og flere stater erhverver sig dem


220px-Siegfried_Hecker_in_2011
Siegfried Hecker

”Når Nixon kunne tage til Kina, kan Trump også tage til Nordkorea” skriver Siegfried Hecker, der i dag er senior Fellow Emeritus ved The Freeman Sprogli Institute for International Studies ved Stanford University. Ordene falder i en analyse af den overordentligt tilspidsede og dødsensfarlige situation, der opstod da Trump lovede nordkoreanerne bål og brand for et par uger siden.

 

 

 

I årene 1986-1997 var Siegfried Hecker direktør for Los Alamos National Laboratory. Det var det laboratorium i New Mexicos ørken, hvor fysikere fra hele verden under ledelse af J. Robert Oppenheimer udviklede atombomben under kodenavnet Manhattan-projektet.

 

images2I9R4C3N
Model af den første atombombe

 

Selv om både forsvarsminister Jim Mattis og udenrigsminister Rex Tillerson søgte at gyde olie på vandene ved at erklære at USA fortsat arbejder for en fredelig atomar afvæbning (”denuclearization”) af Nordkorea, er spændingsniveauet mellem de to lande stadig uacceptabelt højt.

 

Ki-Yung-un kæler for sin raket
Et af de våben, der skal holde Kim ved magten

 

Det er 15 år siden Nordkorea byggede sin første atombombe og siden da har det skabt et atomvåbenarsenal, der nu udgør en trussel mod regionen. Det ludfattige land er desuden i færd med at bygge interkontinentale missiler (ICBMs), der på sigt vil kunne nå USA.

 

Iflg. lækket amerikansk efterretningsmateriale råder Nordkorea i dag over ca. 60 atomvåben. Selv om dette tal er sat for højt iflg. Hecker, er der rigeligt til at tage Sydkorea som gidsel. Og selv om det er en kompliceret affære at bygge atomsprænghoveder, der kan klare turen ned gennem Jordens atmosfære til detonationspunktet, er det kun et spørgsmål om tid, når Nordkorea også mestrer det.

Reykjavik-2
Reagan og Gorbatjov i Reykjavik 1986

 

USA’s svar har i de 15 år været en blanding af trusler og sanktioner iværksat mod Nordkorea sammen med allierede og partnere. Lige meget har det hjulpet. Som neorealisten Kenneth Waltz har sagt, er det ikke lykkedes noget land at hindre andre lande i at atombevæbne sig, hvis de virkelig var besluttet på at gøre det.

 

Kenneth Waltz
Kenneth Waltz

Der er ingen nye ideer i USA’s tilgang til problemkomplekset Nordkorea-bliver-atommagt, heller ikke i en kronik, som forsvarsminister Mattis og udenrigsminister Tillerson skrev tidligere på måneden i Wall Street Journal.

 

Spørger man Hecker, har USA’s tilgang til problemkomplekset ikke været særligt ”nyttig”. Tiden er derfor inde til alvorligt at overveje den næste mulighed: At tale med Nordkorea. Når Nixon kunne overvinde sig selv til at tale med Kina, kan Trump gøre det samme i forhold til Nordkorea, mener Hecker.

Det er næppe tilrådeligt at inddrage Trump i disse problemer før der skal sættes en underskrift. Der er tale om komplicerede sager. Men at det er et forsøg værd at tale, i stedet for at rasle med sablen, kan der ikke være skygge af tvivl om. Og måske skulle man lade være med at kræve total atomafrustning af Nordkorea medmindre det indgår i en plan om total atomafrustning i verden, afskaffelse af alle atomvåben.

Reykjavik-3
En atomvåbenfri verden blev det ikke til i 1986. Så må det blive i det 21. århundrede

Hvorfor ikke tage den ide op igen, den var på bordet på topmødet i Reykjavik mellem Reagan og Gorbatjov i oktober 1986?

 

Alternativet til afskaffelse af alle atomvåben er, at flere og flere stater erhverver sig dem.

Knud-Aage Rahbek Lauridsen

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s