Hva’ mæ kulturen

-4Det er søndag aften i det tidlige efterår. Min kone og jeg er på vej hjem efter besøg hos børnebørnene. Langt forude på en landevej i Nordsjælland øjner vi noget, der vækker mindelser om en TV-serie, vi engang har set.

Jeg beder min kone om at træde speederen i bund og snart fylder omridset af en ambulance det meste af forruden i vores bil. Men det er ikke en almindelig ambulance, ruderne bagtil virker duggede, en gang imellem dukker en skygge frem.

For satan, det er jo ambulancen i RIGET! siger jeg. Jeg har grebet min mobiltelefon og knipser løs ud gennem forruden efter bedste evne. Ambulancen slingrer somme tider helt over i venstre vejbane, hvor den kan ramme eller blive ramt af modkørende trafik.

På tysk kalder man bilister, der kører i den forkerte bane på motorvejen, for ”Geisterfahrer”, det går pludseligt op for mig hvorfor. Men det viser sig at spøgelsesambulancen og vi er de eneste på vejen denne mørke aften.

IMG_0083I næste rundkørsel fortsætter ambulancen rundt til anden frakørsel, mens vi skal ud ad den første. Idet ambulancen krænger voldsomt ser jeg en barnehånd aftegne sig på indersiden af den duggede ambulancerude. ”Marys hånd” råber jeg ind i hovedet på min hustru, der forskrækket forsøger at koncentrere sig om kørslen. Jeg når lige at se hånden glide ned, den efterlader en stribe på ambulancens bagrude.

Den dramatiske oplevelse gør os tavse en stund. Det er ikke et hvilket som helst kulturstykke, man kan opleve udspille sig på nordsjællandske landeveje mange år efter deres premiere. Vi snakker om den menneskekærlige fru Drusse og hendes lidt tunge søn Bulder, om Drusses modsætning Stig Helmer og hans besværgelser fra Rigshospitalets tag, om Moesgaard, Bondo og hvad de nu alle sammen hedder, de prægtige karakterer i Riget.

imagesBZUB84UQOg vi taler om at der er langt mellem snapsene i det danske kulturliv, hvormed vi i denne sammenhæng mener danske Tv-serier.

For seks år siden, i 2011, påpegede Rasmus Tscherning fra Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi at Poul Henningsens hovedpointe med skrifter ”Hva’ mæ kulturen” var at politikerne bevidst nedvurderede kunst og kultur. Og det gør de stadig selv om kulturlivet er afgørende for Danmarks konkurrenceevne og vækst, skrev Rasmus Tscherning.

imagesQNH47TQ1Og det er som om der er mere behov for kultur end nogensinde. Det er forsømmelser på dette område, der gør det muligt for højrepopulismen at bane vej for folk som Trump, Erdogan, Putin og deres lige.

”Når jeg hører ordet ”kultur” afsikrer jeg min browning” lyder en replik i skuespillet Schlageter fra 1933 af Hanns Johst. Ordene er fejlagtigt blevet tillagt nazi koryfæen Hermann Göring, og der er vi vel heller ikke endnu.

Knud-Aage Rahbek Lauridsen

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s