Til jer, der snyder i skat: Shame on you!

Skattesnyderi betyder færre penge i statskassen, færre penge til at uddanne de kommende generationer, færre penge til sundhed, færre penge til de svage i samfundet, færre penge til at redde kloden fra global overophedning.

Men penge skal der ind i den fælles statskasse, derfor må de ærlige skatteydere, ikke mindst lønmodtagerne, der ikke kan snyde i skat, betale for dem, der snyder.

Shame on you-4Det er indlysende uretfærdigt.

Mærkeligt nok er det selskaber og privatpersoner, der i forvejen svømmer i penge, der er mest grådige og snyder i skat. Det viser lækningen af de såkaldte ”Paradise Papers” fra det suspekte, ’offshore’ advokatfirma Appleby.

Derfor: Facebook, Google, Amazon med flere: And Queen Elizabeth (yes You!):

SHAME ON YOU!!!

De multinationale selskabers ‘fidus’ er forholdsvis enkel, de skal bare bruge et eller to skattely-lande – et med en meget lav selskabsbeskatning til at tjene pengene i, og et andet, et nul-skatteland, til at overføre overskuddet til. Facebook tjener fx sine penge i Irland, et land med en meget lav selskabsbeskatning.

Shame on you-3Irland, der er medlem af EU, er altså et af skattely-landene. Men det er ikke det eneste, Malta og Luxemborg er også med i det dårlige selskab. Og hvad med Danmark, har vi også givet skattefordele til selskaber, der har penge nok?

Det er ikke lang tid siden Skat offentliggjorde en liste over kendte selskaber herhjemme, der betalte påfaldende lidt i skat (2014). Det gælder McDonalds, Nestlé, Burger King, Microsoft, Ikea, Samsung, Google og flere. Ikke desto mindre er Danmark dog ikke kendt som et decideret skattely-land.

Danmark kan ikke alene stille noget op mod disse firmaer, der kan få dem til at betale det de skal i forhold til deres omsætning her i landet.

EU arbejder på en liste, der skal erstatte de tandløse nationale lister. Problemet er bare, at det bliver en liste over alle andre skattely-lande end dem, der er medlem af EU. Enstemmighedsprincippet i EU forhindrer at de kommer med – endnu en grund til at gå over til flertalsprincippet i EU.

EU’s sortlistning kommet til at udstille lande og selskaber, der benytter forskellige fiduser til at undlade at betale skat, men det er ikke sikkert der kan gøres mere. Det er nemlig ikke sikkert, at de har foretaget sig noget decideret ulovligt, som de kan dømmes for. Og skulle de endelig have gjort det, kan de betale en hærskare af topuddannede jurister til at føre sagerne for sig.

At de er skyldige moralsk, at de har en stinkende dårlig samfundsmoral, er der imod hævet over enhver tvivl.

SHAME ON THEM!

.

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s