Trump hoppede på krogen

Jeg tog måske fejl, da jeg i et tidligere blogindlæg hævdede, at Trump ikke er idiot. En amerikansk ekspert betegner ham i hvert fald nu som nyttig idiot, og for at afruste USA ensidigt i og med at han hoppede på Putins krog efter blot få minutters snak med ham.

RTX3AI40
Trump: Jeg tror på Putin

 

Efter i fem dage at have rettet sig efter instruktionerne hjemmefra kunne Donald Trump så ikke holde sig længere. Alt hvad der skulle til var nogle få minutter sammen med Putin på APEC-mødet i DaNang i Vietnam. Kort efter, ombord på Air Force One sammen med journalister, glemte han alt om instruktionerne og afslørede hvordan han havde slugt alt hvad Putin sagde råt.

 

Trump afviste igen påstanden om at russerne havde manipuleret den amerikanske valgkamp for at få ham valgt – selv om de samlede amerikanske efterretningsvæsener med flere er enige om det modsatte, for eksempel også hans egen stabschef, den firestjernede general John Kelly.

Trump-satire-løgnMen Trump afviste det som et falskneri bestilt af demokraterne (an ”artificial Democratic hit job”), og sagde i noget, der kun kan betegnes som en total desavouering af sit eget efterretningsvæsen, at han mente Putin havde være oprigtig da han havde insisteret på at Rusland ikke havde forsøgt at blande sig i 2016-valget. Og Trump advarede om at fortsat fokus på denne såkaldte russiske valgmanipulation risikerede at koste menneskeliv (!?).

 

”Hver gang han ser mig, siger han: ’Jeg gjorde det ikke´, og jeg tror virkelig at når han siger det til mig, mener han det”, sagde Trump og fortsatte: ”Alt hvad han sagde var at han aldrig gjorde det, han gjorde det ikke. Jeg tror at han er meget fornærmet over det, og det er ikke en god ting for vores land.”

 

Disse bemærkninger sparkede øjeblikkeligt liv i den politisk sensitive diskussion om Putins forsøg på at få Trump indsat i Det Hvide Hus og afledte fuldstændigt opmærksomheden fra udkommet af hans Asien-besøg.

8778170-3x2-700x467
En trænet løgner og bedrager

 

”Det værste er ikke at Trump foretrækker Putins ord fem for det bevismateriale, der er baseret på hans egne efterretningsvæseners analyser”, siger Thomas Wright, der er direktør for Center on the United States and Europe ved Brookings Institutionen og national sikkerhedsekspert.

 

”Det værste er ikke engang, at han spiller rollen som nyttig idiot ved at kaste sig næsegrus for Putin. Langt det værste er at en fjendtligsindet magt er engageret i et vedvarende angreb på USA’s politiske system og Trump blotlægger med fuldt overlæg nationens forsvar og efterlader os udsatte for fremtidige angreb. Det er ensidig afrustning, simpelt hen. Vi har aldrig set den slags svaghed hos en amerikansk præsident før,” siger Thomas Wright.

”Putin er en trænet løgner og manipulator. Han slipper af sted med at virke troværdig fordi han er så god til at bedrage. Og præsidenten sluger det hele råt”, siger Wright.

Knud-Aage Rahbek Lauridsen

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s