Et tryk på den forkerte knap

Udsigt til Pearl Harbour
Udsigt til Pearl Harbour

Sidste lørdag morgen kl. 06.27 Hawaii-tid blev hawaiianerne alarmeret via deres mobiltelefoner om et indkommende ballistisk missilangreb på Hawaii. ”Søg øjeblikkeligt dækning. Dette er ikke en øvelse”, hed det i alarmen.

 

Hvis det var i Danmark

Hvis den samme meddelelse var indløbet på danskernes mobiltelefoner, hvordan ville danskerne så have reageret? Mit gæt er, at danskerne – en lørdag morgen kl. halv syv – ville have konkluderet at der var tale om en dårlig spøg, vendt sig om på den anden side og sovet videre…

Pearl Harbour
Angrebet på Pearl Harbour

Angrebet på Pearl Harbour

 

Anderledes på Hawaii, hvor man har helt andre historiske erfaringer i bagagen. Her blev havnen Pearl Harbour søndag morgen den 7. december 1941, kl. 07.55 uventet angrebet af 443 japanske fly, der var en del af en større japansk maritim slagstyrke, som ubemærket havde bevæget sig indenfor angrebs rækkevidde af ø gruppen. Angrebet, der varede til kl. 09.55, kostede 2.335 soldater og 65 civile livet, og hovedparten af den amerikanske stillehavsflåde blev sat ud af spillet.

Hawaiianernes historiske erfaring og Trump

pearl harbour 3
Pearl Harbour i dag

Ud over de historiske erfaringer, som hawaiianerne ligger inde med, er der heller ikke tvivl om at den voksende spænding mellem Nordkorea og USA og Trumps håndtering af den (”min knap er større end din knap…”) har højnet det generelle nervøsitetsniveau på øgruppen.

 

 

Falsk alarm

Så, altså, ikke mærkeligt at hawaiianerne reagerede med lettelse, da ø statens guvernør, demokraten David Ige, 38 minutter senere bekendtgjorde, at der var tale om falsk alarm. Men lettelsen var iblandet vrede over, at det skulle tage så lang tid, hvor mange hawaiianere befandt sig i en tilstand af dødsangst.

Den forkerte knap

Da det senere blev oplyst, at fejlen var opstået, da en enkelt person under et holdskifte havde trykket på det forkerte emne i en rullemenu på en pc (nogen steder udlagt som ’den forkerte knap’) var der sikkert mange, der ikke vidste om de skulle le eller græde.

Wake-up call

William_J_Perry_cr_2015
William J. Perry

William J. Perry, der var forsvarsminister fra 1994-1997 under Clinton, betragter i en kommentar hændelsen som et wake-up call og opfordrer til at drage den rigtige lære af den. Han påpeger, at der i dette tilfælde var tale om en ’menneskelig fejl’ (”one person’s honest error”), hvis sandsynlighed vil kunne reduceres meget ved altid at lade to personer udføre den operation, der udløste fejlen.

 

Andre årsager end menneskelige

Men den falske alarm kunne også ske af andre årsager, end ved en menneskelig fejl, skriver Perry og opridser fire mulige årsager:

  • Den kunne skyldes en bevidst handling begået af en mentalt forstyrret eller ondsindet operatør
  • Den kunne skyldes en computerfejl
  • Den kunne skyldes hacking foretaget af et ondsindet individ
  • Den kunne skyldes hacking foretaget af en ondsindet regering
Angrebet på PH
December 1941

To-personers proceduren vil kunne hindre den menneskelige fejl, men ikke de andre, skriver Perry. Han fortæller hvordan han som embedsmand i Pentagon i 1979 en nat blev vækket af en vagthavende officer i luftvåbnet, der fortalte at hans skærm viste hundredvis af sovjetiske missiler på vej. Han troede et øjeblik at ragnarok var ved at indtræffe, men officeren skyndte sig at forsikre ham at der var tale om en teknisk fejl man endnu ikke havde nogen forklaring på(!).

 

”Adskillige tilfælde, hvor det var tæt på under den kolde krig, overlevede vi ved en kombination af god ledelse (”good management”) og – i foruroligende grad – rent og skært held”, skriver Perry. ”Vi kan ikke altid regne med det gode held”.

There is no ThreatFolk var skrækslagne

Følgerne af den falske alarm på Hawaii var, at folk var skrækslagne, og det var de ikke kun, fordi de frygtede at de og deres familier nu skulle dø, men fordi de ikke anede hvad de skulle gøre. Og det er fundamentalt, når det drejer sig om et atomangreb, især hvis der er tale om et angreb med en brintbombe. En brintbombe kan sagtens dræbe alle indbyggerne i en by som Honolulu eller Hilo, også hvis beboerne søger dækning.

Hvad der må gøres

Så, ”hvad der skal gøres”, skal gøres før missilerne affyres. ”Måden at redde dig selv og din familie fra at blive dræbt i en atomkrig er at hindre en sådan krig i at ske” skriver Perry (min kursivering). En tredje verdenskrig vil med al sandsynlighed tilintetgøre vores civilisation.

Dear American Friends, Please Make Sure Your President Understands That!

Knud-Aage Rahbek Lauridsen

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s