Søborg sø genskabes – sådan da. Venstre gør en dyd ud af nødvendigheden

(Søborg I)

images
Esben Lunde Larsen i sommerligt antræk

Så sker det alligevel, det alle vi naturelskere og især fuglevenner troede umuligt for blot få år siden – Søborg sø i Nordsjælland genskabes! En virkelig god nyhed! Ifølge Fredriksborg Amts Avis har Miljø- og fødevareminister Espen Lunde Larsen fundet 93 millioner kroner til projektet. Det skal gøre Søborg sø til en ”fuglemagnet” og tiltrække ænder, svaner, lappedykkere ”og trækgæster som gæs og formentlig traner”, udtaler en begejstret Mette Abildgaard fra Det konservative Folkeparti.

Projektet omfatter 500 ha, hvoraf de 340-350 ha bliver til en sø, der bliver to meter dyb hvor den bliver dybest. For nu at få proportionerne på plads – der bliver ikke tale om et projekt a la Fiilsø i Vestjylland, hvor omkring 1000 ha sø er retableret og nu tjener som landingsplads og mellemlandestation for flokke på tusinder af fugle. Søborg sø var oprindeligt på ca. 600 ha, så det nye projekt omfatter altså kun retablering af godt halvdelen af den oprindelige sø. Men lidt har også ret!

Og det sker med en Venstre ledet regering, hvis højst prioriterede politik ikke kan siges at have været genoprettelse af tabt natur og tilbageføring af åer og vandløb i deres oprindelige snoede leje. Dét har faktisk været socialdemokraternes varemærke, i det mindste siden Svend Aukens tid. Og hvad er der sket med lodsejerne, der indtil for få år siden næsten altid var imod at give naturen det tilbage, der i sin tid blev taget fra den. Hvad har fået dem til at ændre holdning?

IMG_1348-7
Vue fra Mellemholmen

Frederiksborg Amts Avis løfter lidt af sløret for spørgsmålet nederst i sin Fakta-spalte, tilknyttet artiklen ”Pengestrøm genskaber Søborg sø” (10.02.18): ”Afvandingen [af Søborg sø] har medført meget omfattende terrænsætninger og store dele kan i dag kun benyttes til græsning eller høslæt, hvor det tidligere var muligt at dyrke korn på en større del af de afvandede arealer.”

 

Dette problem – terrænsætningerne – samt voksende nedbørsmængder har gjort dyrkningen af et stigende antal landbrugsarealer med et lerholdigt dyrkningslag problematisk og af søbunden i Søborg umulig. Ikke mindst sidste år accentueredes problemet med de ekstraordinært store nedbørsmængder.

IMG_1346-4Går man en tur ad holmene fra landsbyen Søborg ud til Søborg slotsruin vil man opdage at store dele af den ’tørlagte’ søbund står under vand. Flokke af måger flyver her til fra Nordkysten på jagt efter spiseligt i vinterkulden. På nogle marker har landbrugsmaskiner trukket dybe spor i den bløde, vandmættede jord. Selv stien på mellemholmen ud til borgholmen er våd og smattet, selv om det ikke har regnet i flere dage og den er anlagt øverst på holmen.

Og det bliver værre. Nedbørsmængden er steget med 15% de sidste 150 år og vil stige med yderligere ca. 15% i dette århundrede som følge af den globale opvarmning. Det får grundvandsspejlet til at stige samtidig med at der sker sætninger i den gamle søbund. Og hvis havet også, som forudset, stiger med en halv til en hel meter i dette århundrede på grund af global opvarmning bliver det ulige vanskeligere for vandløbene at lede vandet ud i havet. Vand løber som bekendt nedad.

Vi står i virkeligheden ved afslutningen af en epoke, en cirkelbevægelse, hvor vi er vendt tilbage til udgangspunktet, som startede med tørlægning af dele af Søborg sø med henblik på landbrugsmæssig udnyttelse i slutningen af 1700-tallet. Bestræbelserne for at tørlægge vådområder, fjorde og søer tog især fart i anden halvdel af 1800-tallet og effektiviseredes i første halvdel af 1900-tallet.

gammelt kortEn rapport udgivet af miljøministeriet, ”Marginaljorder og miljøinteresser. Miljøministeriets projektundersøgelser 1986” angiver, at der i alt er registreret 260 lokaliteter, i alt ca. 54.600 ha, ”som tidligere har haft et permanent vanddækket areal på mere ned 10 ha”. 80% har været brugt til landbrug og gartneri.

De kendteste søer, der blev tørlagt, var Kolindsund, Sjørring sø, Tastum sø, Gårdbo sø og Søborg sø.

Men nu vender det – det bliver simpelthen for dyrt at holde de afvandede søer tørlagte og de afvandede områder er for uproduktive fordi de er for fugtige til andet end i bedste fald afgræsning og høslæt.

Derfor gør den Venstre ledede regering nu en dyd af nødvendigheden – den giver naturen det tilbage vi har taget fra den. Eller rettere: noget af det.

Men måske bliver der brug for det hele! Det vil i så fald både fuglene og vi kunne glæde os over.

Knud-Aage Rahbek Lauridsen

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s